Skitsen/grundplanen er endeligt godkendt

Så er den endelig skitse godkendt. Det betyder, at Leon kan trykke på den grønne knap (som han kalder den), som sætter gang i det helt store maskineri. Endelige tegninger bliver udskrevet i mange eksemplarer, som bliver sendt til alle interessenter (bygherre, elektriker, HTH, VVS, murer, tømrer, entreprenør osv.).

Nu er det lige før, at vi bare kan læne os tilbage og holde sommerferie i ro og mag, imens de knokler på over på grunden… ahhh helt så let går det nok ikke, vi skal også lige have styr på:

  • indretning af værelser og walk-in
  • indkøb af sofaer og andre møbler
  • planlægning af haven (udgravning til terasser samt indkøb af stabilgrus og sand)
  • indkøb af sten, hæk, græs, planter osv.
  • “overvågning” af byggeriet
  • styr på banken og økonomien (inkl. optagelse af lån)
  • indhentning af tilbud på forsikringer
  • planlægning af installation af gas, el, antenne, fibernet og tyverialarm
  • indhentning af tilbud på solcelle-anlæg samt finansiering

Men nu glæder vi os for alvor til medio oktober, hvor vi skal flytte ind. Det bliver fantastisk.

Reklamer

Flere ændringer…

Efter at have besøgt venner, bolighuse og møbel-forretninger har vi liiige fået sneget nogle ændringer ind i grundplanen.

Vi har besluttet os for at få et badekar i forældre-badeværelset og samtidig har vi rokeret lidt rundt på indretningen, således at vi får lidt mere plads.

Vi har også udvidet “aktivitets-rummet” ved at sløjfe et indhak i værelset, som skulle have været brugt til skabe, som kunne benyttes fra køkkenet. Vi har besluttet os for at skabene er overflødige, fordi vi har vores depot-rum lige ved siden af.

UPDATE
De arbejder endnu en gang med turbo på hos HusCompagniet. Alle vores ændringer er nu tegnet ind på skitsen

Skitse-deadline nærmer sig

HusCompagniet har informeret os om, at vi snart skal have skitsen for grundplanen på plads, da de ellers ikke længere kan committe sig til afleveringsdatoen. Vi har fredag formiddag afsendt vores seneste ændringsønsker:

1) Entré-dør/indgang. Er det muligt at få en dør, hvor der er plads til en side-rude (ved siden af), som er med matteret glas?
2) Forældre-badeværelse. Er det muligt at få plads til et badekar?
3) Teenageværelse. Er det muligt at få et alm. ved siden af terasse-døren?

Det bliver spændende at se deres tilbagemelding og tilbud…

UPDATE
Ja, det tog ikke længe for HusCompagniet og Leon at svare på forespørgslen. Svaret var kort og kontant:

1) Ja, 3.500 kr.
2) Ja, tegning tilrettet, 19.500 kr.
3) Ja, 5.000

Den gamle sætning indenfor IT-branchen (og sikkert mange andre) gælder stadig: “Alt kan lade sig gøre – det er kun et spørgsmål prisen”.