Bernerhøjen’s Zenobia

Jaaa – så har vi hørt fra Bernerhøjen, og de har valgt, at vi skal have en lille tæve ved navn Bernerhøjen’s Zenobia. Erling fra Bernerhøjen skriver følgende om hunden:

Her er Jeres nye hvalp, – og den hedder Zenobia.
En kvik, glad og meget kærlig hvalp.
Den blev chippet, vaccineret og sundhedstjekket onsdag hos dyrlægen, – og alt var i orden.

Nøjjjjj, hvor bliver det spændende. Og prøv lige at se!!! Ser den ikke sød ud???

Zen, 6½ uger gammel!

Familieforøgelse – Berner Sennenhund

Vi har besluttet at udvide familien med en lille ny. Ikke en baby – men en hund 🙂 Vi har kigget mange steder efter en passende race til os. Vi har i vores barndomstid begge haft hunde. Hannah har haft Schäfer og Allan har haft kongepudler (store pudler). Valget var egentlig ikke så svær. Vi vil have en hund som er:

  • en rolig familiehund
  • godmodig
  • god til børn
  • gerne stor og bamse-agtig
  • kan trives med andre dyr (katte)
  • kan opdrages forholdsvist nemt

Efter at have læst en del på nettet og snakket med erfarne berner-folk og -opdrættere stod det lysenede klart for os, at vi skal have en Berner Sennenhund. Se bl.a. disse sider: http://www.gipote.dk/racehunde/35-Berner-sennen og http://www.dogsuniverse.dk/hunderacer/berner-sennen/.

Og vi er jo ikke helt blå-øjet. Så vi ved godt, at et nyt hus måske ikke spiller helt max med en stor beskidt bamse. Men vi har altid sagt, at det vigtigste er det, som er inde i huset, og vi må tage det sure med det søde, fordi vi VIL have en dejlig familie-hund.