Vores bamse er flyttet ind

Zen – vores Berner Sennenhundehvalp er flyttet ind 🙂 En lille bamse med et stort hjerte. Zen er indtil videre en meget ulydig lille provokatør, der elsker at tisse i diverse hjørner af stuer og værelser – men det bedste er at finde et blødt tæppe, hvor man kan gøre det på… Men vi skal nok få lært den lille bandit nogle bedre manere 😉

Ellers nyder vi bare selskabet af en glad og fræk lille hvalp. Herunder er der en lille video fra de første 24 timer sammen med vores nye ven.

Og så lige et lille galleri med de første billeder…

Reklamer

Familieforøgelse – Berner Sennenhund

Vi har besluttet at udvide familien med en lille ny. Ikke en baby – men en hund 🙂 Vi har kigget mange steder efter en passende race til os. Vi har i vores barndomstid begge haft hunde. Hannah har haft Schäfer og Allan har haft kongepudler (store pudler). Valget var egentlig ikke så svær. Vi vil have en hund som er:

  • en rolig familiehund
  • godmodig
  • god til børn
  • gerne stor og bamse-agtig
  • kan trives med andre dyr (katte)
  • kan opdrages forholdsvist nemt

Efter at have læst en del på nettet og snakket med erfarne berner-folk og -opdrættere stod det lysenede klart for os, at vi skal have en Berner Sennenhund. Se bl.a. disse sider: http://www.gipote.dk/racehunde/35-Berner-sennen og http://www.dogsuniverse.dk/hunderacer/berner-sennen/.

Og vi er jo ikke helt blå-øjet. Så vi ved godt, at et nyt hus måske ikke spiller helt max med en stor beskidt bamse. Men vi har altid sagt, at det vigtigste er det, som er inde i huset, og vi må tage det sure med det søde, fordi vi VIL have en dejlig familie-hund.