Video-rundtur

En del læsere af denne blog har bedt om at få en video af selve huset. Det har ikke rigtig givet mening før nu, hvor huset næsten er ved at være færdigt. Maleren er pt. igang med at sætte glasvæv op – men ellers fremstår rummene jo rå-færdige. Se videoen herunder eller klik her for at se video i høj kvalitet.

Reklamer

De 4 verdenshjørner

Murer-arbejdet udenfor synger allerede på sidste vers. Da de først fik fyret op under kedlerne, skal jeg sørme love for, at de kom ud over stepperne.

Det betyder, at huset stort set er færdig-muret. 8-9 dage har de været på pletten. Man må sige, at de er effektive. Værktøj, spande, trillebører osv. står ikke stille mange minutter om dagen.

Der er mange blog-læsere, der har været spændte på at se resultatet specielt med henblik på murstenen Laika, som vi har valgt. Vi synes selv, at resultatet er blevet RIGTIGT godt. Selvfølgelig er murstenen stadig våde og mørtlen er knap tør, så det er svært at vurdere, hvordan det egentlig kommer til at se ud. Men selve håndarbejdet fejler i hvert fald ingenting. Tværtimod. Se de seneste billeder af huset fra alle 4 verdenshjørner herunder:

Murer-arbejdet er igang

Mandag d. 17. september startede murerne arbejdet på Sverrigsvej. Det bliver ekstremt spændende at se, hvordan det spænder af af flere årsager:

  • Hvor lang tid mon det tager at murer et helt hus?
  • Bliver det ligeså flot som forventet?
  • Hvordan kommer Strøjer Tegl’s Laika til at se ud?

Vi glæder os til at få spørgsmålene besvaret. I dag er det torsdag – dvs. de har været igang i 4 dage. På billederne herunder kan man se, hvor langt de er kommet. Det går ikke ligeså hurtigt, som de tidligere faser – men det går stille og roligt fremad.

Vi får snart spænding indfriet mht. valget af mursten. Vi var jo noget betænkelige ved vores valg… se bl.a. dette blog-indlæg. Indvil videre har de kun muret 1/3 af nord-muren op… og det ser meget mørkt ud. Men murerne forsikrer os, at stenene bliver lysere med tiden, når de tørrer ud. Se billederne af murer-arbejdet herunder.

Taget er på og huset er lukket

Fredag d. 14. september tog vores projekt en lille milepæl, idet taget blev lagt på. Vi er rigtig godt tilfredse med resultatet indtil videre og vi glæder os som sindssyge til at flytte ind. Så nu må de godt bare blive færdige. Men der er jo liiige lidt mere arbejde endnu. Murerne skal lave yder-væggene, malerne skal gøre klar indenfor, tømrerne skal sætte lofter op, murerne skal lave badeværeslse, inventar skal på plads osv. osv.

Vi satser stadig på, at de holder tidsplanen, så vi kan flytte ind d. 13. november. Herunder er de sidste billeder fra “Spær, tag og skur”-fasen 🙂

Sidste billeder inden huset er lukket

Det skrider rigtigt godt fremad ude på pladsen. Håndværkerne arbejder kontinuerligt og det kan ses på huset. Status er nu:

  • Undertaget er færdig – klar til tegl
  • Alle vinduer er sat i
  • Fyret er monteret
  • Skuret er færdigt
  • VVS-arbejdet er påbegyndt indvendig
  • Elektrikeren er også gået igang med at fræse ud til dåser og rør

Herunder er de sidste billeder fra denne fase:

Næste fase er igang (spær, tag og skur)

Jeps. Så er håndværkerne igang igen på Sverrigsvej 🙂 Dejligt at se at der sker noget igen efter sommerferien er ved at slutte. De har allerede sat stillads op, så de er klar til tag og spær. Vi nyder egentligt bare at komme forbi huset af og til… og se hvordan det skrider fremad. Herunder er de første billeder fra denne fase.

Gasbeton-vægge er færdige!

Så blev gasbeton-folkene færdige med opsætningen af inder- og ydervægge af gasbeton. Det går sørme stærkt! 4 dage og så var håndværkerne væk igen og alle vægge opsat.

Næste punkt på byggeplanen er vel spær og bjælke til garagen… og så må vi hellere få gang i nogle pølser og brød… hvis de ellers har tid til et lille rejsegilde 🙂