Vores bamse er flyttet ind

Zen – vores Berner Sennenhundehvalp er flyttet ind 🙂 En lille bamse med et stort hjerte. Zen er indtil videre en meget ulydig lille provokatør, der elsker at tisse i diverse hjørner af stuer og værelser – men det bedste er at finde et blødt tæppe, hvor man kan gøre det på… Men vi skal nok få lært den lille bandit nogle bedre manere 😉

Ellers nyder vi bare selskabet af en glad og fræk lille hvalp. Herunder er der en lille video fra de første 24 timer sammen med vores nye ven.

Og så lige et lille galleri med de første billeder…

Murer-arbejdet er igang

Mandag d. 17. september startede murerne arbejdet på Sverrigsvej. Det bliver ekstremt spændende at se, hvordan det spænder af af flere årsager:

  • Hvor lang tid mon det tager at murer et helt hus?
  • Bliver det ligeså flot som forventet?
  • Hvordan kommer Strøjer Tegl’s Laika til at se ud?

Vi glæder os til at få spørgsmålene besvaret. I dag er det torsdag – dvs. de har været igang i 4 dage. På billederne herunder kan man se, hvor langt de er kommet. Det går ikke ligeså hurtigt, som de tidligere faser – men det går stille og roligt fremad.

Vi får snart spænding indfriet mht. valget af mursten. Vi var jo noget betænkelige ved vores valg… se bl.a. dette blog-indlæg. Indvil videre har de kun muret 1/3 af nord-muren op… og det ser meget mørkt ud. Men murerne forsikrer os, at stenene bliver lysere med tiden, når de tørrer ud. Se billederne af murer-arbejdet herunder.

Taget er på og huset er lukket

Fredag d. 14. september tog vores projekt en lille milepæl, idet taget blev lagt på. Vi er rigtig godt tilfredse med resultatet indtil videre og vi glæder os som sindssyge til at flytte ind. Så nu må de godt bare blive færdige. Men der er jo liiige lidt mere arbejde endnu. Murerne skal lave yder-væggene, malerne skal gøre klar indenfor, tømrerne skal sætte lofter op, murerne skal lave badeværeslse, inventar skal på plads osv. osv.

Vi satser stadig på, at de holder tidsplanen, så vi kan flytte ind d. 13. november. Herunder er de sidste billeder fra “Spær, tag og skur”-fasen 🙂

Bernerhøjen’s Zenobia

Jaaa – så har vi hørt fra Bernerhøjen, og de har valgt, at vi skal have en lille tæve ved navn Bernerhøjen’s Zenobia. Erling fra Bernerhøjen skriver følgende om hunden:

Her er Jeres nye hvalp, – og den hedder Zenobia.
En kvik, glad og meget kærlig hvalp.
Den blev chippet, vaccineret og sundhedstjekket onsdag hos dyrlægen, – og alt var i orden.

Nøjjjjj, hvor bliver det spændende. Og prøv lige at se!!! Ser den ikke sød ud???

Zen, 6½ uger gammel!

Berner-hvalp

Hvordan finder man lige den sødeste og dejligste hvalp i hele kongeriet? Det er der jo nok mange svar på… vi gjorde følgende.

På Dansk Berner Sennen Klub’s hjemmeside kan man se en hvalpe-liste på hvalpe, der bliver sat til salg indenfor den nærmeste fremtid. Det er et rigtigt godt redskab til at finde vej i junglen af “hunde-handlere” og opdrættere. Vi ville gerne have en hund med stamtavle – det siges nemlig at Berner Sennenhundene gennemsnitligt ikke lever så lang tid, som de burde, og det kan skyldtes avl af “u-autoriserede” opdrættere. Vi vil gerne støtte og bevare en stærk bestand af disse fantastiske pels-dyr, så derfor har vi altså valgt at gå denne vej.

Vi fandt hurtigt en kennel, som havde en lille tæve til os. “Godkendelsesproceduren”, som opdrætterne har, gik smertefrit og vi blev godkendt til en berner-hvalp. Jubiii. D. 19. september skal vi hente vores nye llille hvalp. Vi ved stadig ikke, hvilken én fra kuldet, som det bliver, da opdrætterne vælger den, som er bedst egnede til os. Vi er selvsagt meget spændte…

Sidste billeder inden huset er lukket

Det skrider rigtigt godt fremad ude på pladsen. Håndværkerne arbejder kontinuerligt og det kan ses på huset. Status er nu:

  • Undertaget er færdig – klar til tegl
  • Alle vinduer er sat i
  • Fyret er monteret
  • Skuret er færdigt
  • VVS-arbejdet er påbegyndt indvendig
  • Elektrikeren er også gået igang med at fræse ud til dåser og rør

Herunder er de sidste billeder fra denne fase:

Familieforøgelse – Berner Sennenhund

Vi har besluttet at udvide familien med en lille ny. Ikke en baby – men en hund 🙂 Vi har kigget mange steder efter en passende race til os. Vi har i vores barndomstid begge haft hunde. Hannah har haft Schäfer og Allan har haft kongepudler (store pudler). Valget var egentlig ikke så svær. Vi vil have en hund som er:

  • en rolig familiehund
  • godmodig
  • god til børn
  • gerne stor og bamse-agtig
  • kan trives med andre dyr (katte)
  • kan opdrages forholdsvist nemt

Efter at have læst en del på nettet og snakket med erfarne berner-folk og -opdrættere stod det lysenede klart for os, at vi skal have en Berner Sennenhund. Se bl.a. disse sider: http://www.gipote.dk/racehunde/35-Berner-sennen og http://www.dogsuniverse.dk/hunderacer/berner-sennen/.

Og vi er jo ikke helt blå-øjet. Så vi ved godt, at et nyt hus måske ikke spiller helt max med en stor beskidt bamse. Men vi har altid sagt, at det vigtigste er det, som er inde i huset, og vi må tage det sure med det søde, fordi vi VIL have en dejlig familie-hund.

Næste fase er igang (spær, tag og skur)

Jeps. Så er håndværkerne igang igen på Sverrigsvej 🙂 Dejligt at se at der sker noget igen efter sommerferien er ved at slutte. De har allerede sat stillads op, så de er klar til tag og spær. Vi nyder egentligt bare at komme forbi huset af og til… og se hvordan det skrider fremad. Herunder er de første billeder fra denne fase.

Gasbeton-vægge er færdige!

Så blev gasbeton-folkene færdige med opsætningen af inder- og ydervægge af gasbeton. Det går sørme stærkt! 4 dage og så var håndværkerne væk igen og alle vægge opsat.

Næste punkt på byggeplanen er vel spær og bjælke til garagen… og så må vi hellere få gang i nogle pølser og brød… hvis de ellers har tid til et lille rejsegilde 🙂

Opbygning af vægge er i gang

Så kom vi over den værste sommerferie-periode og håndværkerne er gået i gang med at sætte beton-elementerne op på fundamentet. Det bliver rigtig spændende at følge med, da den rå rum-inddeling bliver færdig med denne proces, og så kan vi virkelig fornemme, hvordan husets form bliver.

HUSKEKAGE
Vi fik os en lille overraskelse, da vi besøgte huset. Vi vidste jo godt, at vi havde en fornuftig udsigt mod syd – men vi blev lidt i tvivl, om vi egentlig havde brugt den fornuftigt. Vores terrasse’s udsigt kommer absolut intet til at fejl, men udsigten fra køkken og stue er begrænset. Det er jo ikke “værre” end alle andre parcel-huse, men vi har gen-overvejet indretningen af stuen, således at vi evt. kommer til at udnytte udsigten fra stuen lidt bedre.
Overordnet kan man bare sige, at man skal tænke sig RIGTIG godt om, inden man vælger hvor vinduer osv. skal være. Det er lidt svært at forestille sig, når man står på en “åben” grund, hvor der er udsigt til alle sider.

BILLEDER (opdateret d. 25/7-2012)