Første skitse

Efter mødet med HusCompagniet kom vi ud med følgende skitse, som vi kommer til at tage udgangspunkt i.

1. Udgangspunktet for 181 m2

Reklamer

HusCompagniet valgt

Så er vores 2 underskrifter sat på byggekontrakten med HusCompagniet. Vi har som udgangspunkt valgt en kampagnemodel, som koster 1.469.000 kr. Til den pris komme alskens ekstra udgifter, fx naturgastilslutning, skrå lofter, carport, ekstra fundering, ekstra udgifter til hvidevarer og inventar, overdækket terrasse, have osv. Den endelige budgetterede pris fra HusCompagniet ender på 1.772.000 kr. (inkl. 40.000 ekstra til fundament og 50.000 til ekstra køb af inventar osv.).

Nu skal vi vente på resultatet af boreprøverne, som bogstaveligt talt kan lægge projektet i ruiner, hvis det bliver for omfattende at lave sandpude og fundament.

Vi har fået at vide, at vi kan flytte ind d. 11/10-2012. Det er lidt surrealistisk allerede at vide, hvornår vi kan flytte ind, inden vi ved om det overhovedet kan lade sig gøre!

20120409-164112.jpg

Udvælgelse af byggefirma

Nu trænger spørgsmålet sig virkelig på: “Hvem skal bygge vores hus?” Vi har følgende kriterier, som vi vælger firmaet ud fra:

  • Pris
  • Sikkerhed for kvaliteten
  • Fleksibelt byggefirma (mulighed for ændring af tegninger osv.)
  • Minimal risiko (hele enterprisen hos ét velkonsolideret firma)
  • Betaling ved indflytning

Vi har lavet følgende short-liste af byggefirmaer, som ligger i vores nærområde, og som opfylder vores krav:

  • HusCompagniet
  • Preben Jørgensen Huse
  • Uldum Huse

Umiddelbart står HusCompagniet stærkest…

Accept af bud på Sverrigsvej 12, Juelsminde

Hedensted Kommune valgte jo i starten af marts at reducere priserne på deres kommunale parcelhus-grunde med 50% eller mere. I juelsminde er følgende grunde blevet nedsat:

Efter at have sonderet terrænet på Sverrigsvej har vi valgt at byde minimumsprisen på Sverrigsvej 12. Hvis der er flere end os, der afgiver bud på grunden, så vil der blive en 2. budrunde, hvor det er højeste bud, der vinder. Dvs. den første budrunde er blot en slag tilkendegivelses-runde.

Det har været en spændende tid – og vi har checket mail flere gange end normalt og pludselig var den der:

Det er vildt – vi har købt en dejlig grund, der endda har hav-kig. Hav-kigget forvinder sikkert med tiden, da kommende husene i Kysthaven kan spolere udsigten – men så har vi da haft den glæde så længe, og der går sikkert mange år 🙂